DE 7 STEN
  • Tarteletter
  • Citronfromage
  • Kaffe/Te & kage
  • Øl, vand &, vin
  • Take Away
  • Selskaber

Herunder små fotos af arbejdet med de tunge sten - før musen henover billederne og du får tekst frem, der forklarer lidt om billedet.

 

Stenene blev købt i 2012/2013
Lene Henriksen sliber stenen blank
Jernnøglen monteres på "Nøglen" først på øen
Lene Henriksen
Jørgen "Pilot" Jensen giver stenene et brusebad
Der skal kraftige maskiner til at håndtere tonstunge sten
Johannes og Tove "Maler" bakser med "Øens vogtere"
Skabelon rettes til inden slibningen går i gang
Hiv o høj :)
Så er det med at holde sig på afstand...
Stenen til Kirsten og Kristian Hansens "Landbrug anno 2013" bugseres på plads
Kirsten Hansen dekorerer "Landbrug anno 2013"
Det blev sent, inden stenen "Forankret" fandt sin plads hos familien Liboriussen
Mange fulgte arbejdet med montering af havfruen
Annemarie Kristensen i færd med at samle delene til Havfruen
Louise Hjerrild med kroppen til Havfruen
Havfruen består af utrolig mange dele
Stenene vejer mellem 500 kg og op til 4 tons
Der gik lidt tid, inden Havfruen fik sin hale

- Min filosofi er, at alt kan lade sig gøre her på livets store legeplads. Her på Alrø kan man virkelig mærke, hvd der giver livsmening- og kvalitet, siger Lene Henriksen.

 

 

 

 

 

 

- Det er oplagt for cyklister med interesse for kunst at lægge vejen forbi Alrø, siger Lene Henriksen.

 

 

 

 

 

- Motion, frisk luft, kunst langs vejen over Alrø, og måske en bid mad undervejs. Det er da en god cocktail!

 

 

 

 

Lene Henriksen bearbejder en af de tonstunge sten en råkold dag

De 7 kunstværker

 

På denne side kan du læse om De 7 kunstværker på Alrø og se

fotos fra arbejdet med de tonstunge sten!

Det er Lene Henriksen - også kendt som tartelet-mester på Café Alrø - der står bag initiativet til De 7 kunstværker.

 

Hun er stenkunstner og har i samarbejde med flere af øens beboere realiseret en gammel drøm om at lave en permanent kunstudstilling på øen.

 

Kunst, som markerer fællesskab, og giver både øboerne og de besøgende nye oplevelser.

Lene købte stenene vinteren 2012/2013 og har bearbejdet dem. De lokale øboere har stået for udsmykningen af stenene.

 

- Vi har ingen Bilka eller Metrostation på Alrø, men vi har højt til loftet, uspoleret natur og et fantastisk fællesskab på øen. Med de syv kunstværker vil jeg synliggøre, at øen er aktiv og vise kunst på en anden måde, siger Lene Henriksen, der herover kan ses i det store arbejde med at slibe stenene.

 

 

Herunder er stenene præsenteret i den rækkefølge, man møder dem på ruten henover Alrø!

 

 

Nøglen 2013

Nøglen 2013

 

Alrø er en ø i Horsens Fjord. Den er 7 km lang og 3 km bred, i alt på ca. 750 hektar. Højeste punkt er 15 meter over havets overflade. Alrø er en del af Odder kommune, og der bor omkring 160 på øen, som har skolebus på hverdage.

 

Alrø har været beboet siden stenalderen. Den er forbundet af en 810 meter lang dæmning fra 1931. Før den tid foregik al transport ad vandvejen. Ved dæmningen med færge – eller på gåben eller hesteryg langs vadegrunden til Gyllingnæs, der ses fra Alrøs østligste side. Fra enden af øen, ved den gamle stenmole, var der indtil 1944 transport via fragt- og passagerdamperen, Agda. I dag er der cykel- og gåfærge fra molen til Snaptun i sommerhalvåret.

 

Fra Alrø kan man se til Endelave, Hjarnø, Æbelø, Snaptun, Horsens og Sondrup.

 

Nøgle: Kurt Jensen

Sten: Lene Henriksen

 

Øens vogtere

Øens vogtere 2013

 

Grågåsen er en hyppig gæst på Alrø. I flokke på flere hundrede ankommer grågæssene i foråret, hvor de slår sig ned og æder lystigt af afgrøderne på marker og enge, inden de atter drager sydpå i efteråret.

 

Gæssenes adfærd er interessant! Efter en del indbyrdes skræppen under landingen, inddeler gæssene sig i grupper. De inderste i kredsen går lystigt i gang med at æde, mens de yderste gæs holder udkig og vogter over flokken.

 

Vogterne er utroligt årvågne! Der skræppes og advares ved den mindste uro.

 

Gæssene bliver på landjorden om natten og tager så på udflugt i dagtimerne. Lydene og synet, når gæssene letter og lander, er nærmest guddommeligt!

 

Grågåsen har jeg valgt som øens vogter, fordi den er opmærksom på farer der vil skade flokken. Den er social og beskyttende i sin adfærd.

 

Og smuk – både i små og store flokke!

 

Øens vogtere!

 

Vi håber også, at du vil passe på Vores smukke ø!

 

Grågæs: Tove Sloth Lave

Sten: Lene Henriksen

 

Forankret

Forankret 2013

 

Tilbage i 1600-tallet var det kongen, der ejede jorden og gårdene på Alrø – med undtagelse af præstegården.

 

Senere var det en stenrig købmand fra København, der fik Alrøs jord på hånden. Det skete, da kongen skulle betale pantsætningen af selveste Børsen tilbage til købmanden.

Jorden gik herefter i arv til købmandens efterkommere og blev spredt til mange forskellige.

Men Just Rosenmejer, der var gift med købmandens barnebarn, forsøgte at samle jorden og gårdene igen.

Ni gårde købte han af sin svigerfar, købmandens søn. Snart ejede Just Rosenmejer 16 ud af øens 19 gårde. Til sidst dem alle på nær én!

Just Rosenmejer døde i 1725, men mange af hans efterkommere blev på Alrø - på gårde, de havde arvet efter ham.

 

Helt frem til i dag bor der efterkommere fra Just Rosenmejer på Alrø.

 

Kunst: Familien Liboriussen

Sten: Lene Henriksen

 

Landbrug anno 2013

Landbrug anno 2013

 

Bortset fra et par hektar skov og strandenge dyrkes stort set al jorden på Alrø af landbruget.

Der er fire landbrug på øen, hvoraf de tre har husdyrproduktion. To gårde med søer, smågrise og slagtesvin - og en gård med malkekøer.

 

Jorden på Alrø er for størstepartens side udmærket landbrugsjord. Den dyrkes konventionelt med korn, raps, frø, græs og majs.

Enkelte gårde og ejendomme udlejer deres jord til dyrkning, mens flere nedlagte ejendomme bruger jorden til heste på hobbyplan.

 

De fire landbrug på Alrø beskæftiger tilsammen omkring 12 fuldtidsansatte, hvoraf langt de fleste er bosat på øen.

 

Går man omkring 100 år tilbage i historien var der 50-60 landmænd på Alrø. Deres vigtigste ”udførselsprodukter” var 1000-12 dritler smør og 1600 slagtesvin. Udførslen skete via vandvejen og vadegrunden ved dæmningen, der var færdigetableret i 1931.

 

Kunst: Kirsten og Kristian Hansen

Sten: Lene Henriksen

 

Havfruen

Havfruen 2013

 

Sagnet vil vide, at Alrø fik sit navn i vikingetiden, da høvdingen Hjarne regerede. Han boede på Hjarnes ø (Hjarnø), og da han ægtede pigen Alrune, forærede han hende Alrø (Alrunes ø).

 

Rent faktuelt derimod fremgår det i Kong Valdemars Jordebog, at Alrø tilbage i 1200-tallet tilhørte kongen, som havde en kongelig jagthytte på øen. Folk på øen var dengang kongens bønder.

 

I 1400-tallet fik øen sin stenkirke. En romansk kirke uden tårn. Kor og skib er i granit og munkesten. Altertavlen er fra 1625. Det tog 6 uger at lave den, og den kostede 7 daler, 1 mark og 4 skilling.

 

Døbefonten er usædvanlig. Den er i granit, som er groft dekoreret med fire væsener, der sidder på hug med udadvendte fødder og nedstrakte arme, der krydses med naboen. Mellem væsenerne er der fire fugle.

 

Kirken har to klokker, som ved højtider og bryllup ringer duet!

 

Glas: Annemarie Kristensen og Louise Hjerrild

Sten: Lene Henriksen

 

Fugl og Fisk

Fugl og Fisk 2013

 

Alrø er et paradis. Både for mennesker, men så sandelig også for dyr, fugle og fisk. Pollerne, de tilgroede sandrevler langs øens sydøstlige del, er en del af et 42.880 hektar stort EU- fuglebeskyttelses- og Ramsarområde , og er yngleplads for ande- og vadefugle, måger og terner.

 

Naturen giver også optimale betingelser for sangsvaner i flokke på 100 om vinteren samt grågæs i hundrede – måske tusindvis. Skarven, der ellers bor på naboøen, Vorsø, sætter også sit præg på himmelbilledet.

 

Vandene omkring Alrø er meget lavvandet, men samtidig strømfuldt, og det giver gode livsbetingelser for havets dyr. Vandet hører til det reneste i regionen, hvilket bl.a. fremgår af de mange muslingebanker ud for øen – muslinger er nemlig kræsne og kræver rent vand!

 

I det spæde forår kan der fanges stenbider og forårssild. I april og maj kommer hornfisken ind og yngler på det lave vand. Havørreder kan fanges hele året. I august, september og oktober kan man fange ål og skrubber samt af og til mulde og laks. Udstyret med et net kan man stryge fjordrejer. Marsvin og sæler kan også opleves - især på den sydvestligste side over mod Borre knop.

 

Kunst: Trine Lindeskov

Sten: Lene Henriksen

 

Morgenstund har guld i mund

Morgenstund har guld i mund 2013

 

Denne stenkunst skal signalere glæde og lykke og har fået sit navn ”Morgenstund har guld i mund” efter sang af N.F.S. Grundtvig 1853.

 

Guld betyder glæde, og stenens budskab er, at glæde og lykke er tildelt os alle.

 

Stenen er placeret på Lille Lykkegaard, der siden 2010 har huset Café Alrø, som har gæster fra hele landet og er kendt for sine store tarteletter.

 

Tilbage i 1817 blev ejendommen, der dengang hed Lille Løkkengaard, udflyttet fra Byen, hvor den lå ved Præstegården på Alrø.

De fire længer er opført dels i Bindingsværk og dels i kampesten og grundmuresten.

Stuehuset er opført i 1867 - længerne i 1817. Bygningerne var tækket dels med strå og dels med fast tag.

Arealet var på 31 tdr. land mark, 2 Skp. land Mergelgrav og en halv td. Land gårdsplads og have.

Besætningen udgjorde dengang 2 oldenborgske Heste, 12 køer og 14 ungkreaturer af R.d.M. samt 20-22 svin.

 

Stenkunst: Lene Henriksen